Birgitte Korsgaard

Birgitte Korsgaard
tlf. 61 65 88 78
bk@psykologcentret-silkeborg.dk

Jeg er uddannet psykolog fra Århus Universitet i marts 1989. Jeg er autoriseret af psykolognævnet og godkendt specialist i børnepsykologi og supervisor i børnepsykologi på specialistniveau. Jeg har overenskomst med sygesikringen.

Fra september 1989 til juni 1990 gennemførte jeg et 9 mdr.´s Post Master´s Program i systemisk par- og familieterapi på John F. Kennedy Universitetet i Californien, USA. Ud over at modtage undervisning på universitetet arbejdede jeg som terapeut på en rådgivningsklinik drevet af universitetet.

Siden var jeg med til at starte Familiecentret i Brønderslev Kommune. Her tilbød vi åben anonym rådgivning, parterapi og familieterapi til kommunens børnefamilier.

Jeg var derefter med til at starte en dagbehandlingsinstitution:  “Børne- og Familiehuset” i Lemming. Mine opgaver der var bl.a. at have samtaler med børn og familier.

I 2004 startede jeg min egen praksis og har siden da haft overenskomst med sygesikringen, og jeg kan således tage imod klienter med en henvisning fra lægen.

Jeg arbejder med børn, unge og voksne. Samtalerne kan foregå individuelt, i par og for dele af eller hele familien. Jeg tilbyder supervision, enten individuelt eller i gruppe.

Mit primære fokus i arbejdet med såvel børn, unge som voksne er at skabe et trygt rum, hvor vi i fællesskab kan undersøge, det der udfordrer. Jeg ser samtale-terapien som en opløftende samtaleform, hvor målet er, at klienten får skabt håb, energi, ny forståelse og mere hensigtsmæssige handlemåder i livet.

Ud over interessen for arbejdet med børn og unge har også parterapi fyldt i mit arbejde. Jeg har taget en Imago parterapi-uddannelse og er de seneste år især inspireret af emotions fokuseret terapi (EFT).

At yde støtte til pårørende til demente samt til ældre i sorg har de seneste år været områder, som jeg har videreuddannet mig indenfor.

Jeg vedligeholder mine faglige kompetencer ved løbende at modtage supervision, ligesom jeg jævnligt deltager i efteruddannelse, kurser og konferencer.

Jeg er født i 1962, gift og har 3 voksne sønner.

Praktisk info

Priser
Afbud
Sygesikring